Claus fangede hurtigt budskabet.
Johnny Jensen, direktør, Bo Vendia, Hjørring:
“Opgaven til Claus Poulsen, da jeg henvendte mig til ham var ganske klar. Som en ”gammel cirkushest” der konstant lod sig lokke ind i manegen, var der ikke tilfredsstillende struktur på min hverdag. Jeg ville så gerne være med i alting, jeg ville forsøge at gøre en forskel for så mange. Grundlæggende en god tanke tænker jeg, men ikke foreneligt med familie, sport, arbejde mv. og stadig kun 24 i døgnet.
Claus fangede hurtigt budskabet. Han arbejdede med mig, han stillede en masse spørgsmål, rigtige og kloge spørgsmål. Jeg kunne godt selv høre mine svar efterfølgende… de var ikke i synk med hvordan jeg forestillede mig mine prioriteringer var/skulle være. Her besidder Claus en fantastisk evne til sætte sig i mit sted, men også få mig til at indse, at det var nødvendigt at fravælge og prioritere. Det var til tider hårdt, også at fravælge gode, sjove og spændende ting og bekendtskaber, for at blive bedre til at høste gode frugter at de resterende, tilvalgte interesser. Her 2 år efter første møde, kan jeg konstatere at det har været en fantastisk proces, hvor Claus via sin særdeles anerkendende stil, har hjulpet mig til et klart bedre arbejdsliv og dermed også privatliv, hvor nærvær, struktur og overblik er en naturlighed. Men også et opgave, hvor jeg har været ”tvunget” til at forholde mig til personlige værdiord, sætte ord på hvem og hvad jeg er. Men også arbejde med ”nuet”, altså være til stede der hvor jeg er, og ikke allerede (mentalt) være videre til næste opgave.