Mellemlederudvikling
Mange mellemledere i dag kommer direkte fra en position som alm. medarbejder i enten samme virksomhed eller et tilsvarende job i en anden virksomhed. Pludselig skal de til at agere i en ledelsesstilling. Mange spørgsmål trænger sig på hos disse ”nye” ledere;
- Er jeg mon kompetent nok til jobbet?
- Hvordan ser de andre mon på mig nu hvor jeg er blevet deres leder?
- Kan jeg så ikke være en nær kollega/ven mere, og kan vi ikke ses i fritiden?
- Bør jeg sætte mig igennem for at vise dem jeg nu er blevet leder?
- Jeg bør måske tage det lidt med ro her i starten, for at sikre de andre kan lide mig og respekterer mig i min nye rolle?
- Jeg skal sikre mig at være den leder som topledelsen forventer og gennemføre de krav de har men hvordan gør jeg det bedst muligt?
- Hvad nu hvis jeg bliver bedt om at fyre en kollega – hvordan bærer jeg mig af med det?
- Hvilken ledelsesstil skal jeg benytte mig af? Hvilken type leder vil jeg gerne være og hvilken fordele og ulemper er der i min valgte ledelsesstil?
Ja spørgsmålene er mange og derfor er det helt essentielt at virksomheden prioriterer denne udviklingsproces for enten medarbejderen som skifter stilling til leder, eller den ny ankomne leder som skal klædes på i lederrollen.